Vi har i øjeblikket ingen hornblæsnings aktiviterer.
Hadsten & Omegns Jagtforening vil meget gerne have flere deltagere i jagthornsgruppen. Deltagerne skulle kunne tænke sig at afsætte en aften om ugen til undervisning og samspil under ledelse af en særdeles kompetent instruktør.
For at bevar jagthorns blæsningen i foreningens regi ydes der et ikke uvæsentligt økonomisk bidrag hertil, dette betyder blandt andet, at begyndere tilbydes gratis undervisning, således at det er lettere at få et førstehånds kendskab til jagthorns blæsning. Blæsergruppen råder desuden over ekstra jagthorn, så det er muligt for nye deltagere, der ikke selv er i besiddelse af et horn, at låne et.
På selskabs og fællesjagter bliver det efterhånden mere almindeligt, at der blæses signaler ved start og slut på jagten, samt at der blæses ceremonielt signal over det nedlagte vildt, hvilket bibringer jagten en ekstra dimension. Ofte blæses der også under jagten, hvorved der kan meddeles, hvorledes skytter og drivere skal forholde sig. Som jægere ved vi, at det at have en god jagthund altid kan medføre en ekstra invitation til jagt som gæst. På samme måde kan det være et betydeligt aktiv at kunne blæse jagthorn. Der ses eksempel på, at en blæser er inviteret med som fast gæst på samtlige jagter, under forudsætning af at han havde jagthornet med.
Hadsten & Omegns Jagtforening Blæsergruppe bestræber sig på at blæse ved foreningens arrangementer, herunder ved foreningsjagterne på Bidstrup Gods samt til foreningens øvrige arrangementer.
Duelighedsprøve Jagthornsblæsning
Søndag 20. marts 2011 var jagthornsgruppen i Rask Mølle hvor der var duelighedsprøve. Gruppen var tilmeldt til blæs i Bronzegruppen, da flere medlemmer ikke tidligere havde deltaget i prøven.
Prøven i Rask Mølle var arrangeret af Kreds 3 med deltagelse af kun denne kreds.Tidligere var disse prøver arrangeret således at Kredsene 1 + 2 + 3 afholdt disse prøver sammen.
Det betød et større arrangement med flere deltagere, der nok var mere interessant end denne prøve, hvor der var tilmeldt kun 15 solister samt 5 grupper. Fordelen ved et mindre arrangement kan være at der ikke er kø ved toiletterne Vink
Arrangementet startede med Jens Neve, udvalgsformand for Jægerforbundet, der bød velkommen og alle blæsere derefter havde fællesblæs.
Herefter lagde solisterne ud med start ved bronzeprøve, fortsættelse til sølv og til sidst guldprøve. Herefter blev det gruppernes tur hvor Hadsten gruppen startede som eneste bronzegruppe. De øvrige 4 grupper blæste alle i guldprøven. Prøven afvikledes i en god stemning og der var behørig applaus efter hver indsats.
Blæsergruppen skulle divertere med ”Giv agt / Samling”, ”Flyvende vildt”, ”Haren” samt ”Løs hundene / Forstået”. Som frit signal havde gruppen valgt ”Jeg gik mig ud ..” en svensk folkemelodi der blev blæst flerstemmigt. For indsatsen blev gruppen tildelt 1394 point der var rigeligt til erhvervelse af diplom samt mærker idet diplom tildeles ved 480 point og mærke kan købes ved 840 point.
Selvfølgelig skal der her være en opfordring til flere om at tage kampen op med noder og embouchure, det er ikke så svært.
Kontakt Bent Laulund for yderligere.
Lyt
Hør de forskellige former for blæs